MED LÆKKER MAD

Få fantastisk mad til din vinsmagning i dine egne lokaler

Næsten al vin bliver lavet med henblik på at blive nydt sammen med mad

Som supplement til vores vinsmagninger tilbyder vi derfor forskellige delikatesser og deciderede menuer som Café Sven Dalsgaard på Værket i Randers kreerer specielt til det enkelte arrangement.

En anretning med tapas (kokken bestemmer suverænt hvad der kommer med, men tidligere har det været varmrøget laks med safranaioli, trøffelskinke, bressaola og rygeostcreme, oksespegepølse med fennikelfrø, fennikelpølse og choriziopølse med pesto, seranoskinke og chilipølser med aoli samt tre oste, marskbrie, emmenthaler og Harald Blåtand - hertil hjemmebagt brød) kan vi tilbyde for 125 kr./deltager. En menu hvor vin og mad bliver afstemt efter hinanden koster fra 300 kr./deltager. Menuen er "årstidsbestemt", men en dessert med chokoladekage som passer til Boscaini Carlos Recioto er næsten selvskrevet!

I kommer til at smage 6-8 forskellige vine, både hvid, rød og måske en enkelt dessertvin. Vinene ligger i prisniveauet ca. 70-250 kr./flaske. Det er vine vi selv har "håndplukket" fra vinproducenter, både i Europa og oversøiske lande. Vi kender alle vore leverandører personligt og du får selvfølgelig masser af tips og historier - glæd dig!

Har du lyst til at opleve hvordan vinen forandrer sig afhængigt af hvad den serveres til, så kan vi supplere din smagning med "smagsvarianter": Noget sødt, noget surt, noget stærkt og noget fedt. Vinen smages op mod de fire smagsvarianter og deltagerne vil opleve hvor meget det betyder for vinen hvad man serverer til den, det er en rigtig "aha-oplevelse" og smagsvarianterne koster bare 10kr./deltager, så de vælter ikke noget budget!

Fakta om vores smagninger

  • En smagning tager typisk 1½-2 timer
  • Vi kommer over hele landet, udenfor Østjylland beregner vi lidt til kørsel
  • Vi regner med at der er knap en flaske vin pr. deltager
  • Der vil både være et bud på en hverdagsvin og en/flere topvine på programmet
  • Vælger I at smage seks forskellige vine bliver der mere af hver vin til hver deltager
  • Vælger I at smage otte forskellige vine bliver der mindre af hver vin til hver deltager, men til gengæld flere forskellige vine
6-8 vine Kr. 125,-
Eksklusiv vinsmagning, 6-8 vine Kr. 348,-
6-8 vine m/brød og ost/pølse Kr. 250,-
6-8 vine m/brød, smagsvarianter (illustrerer samspillet ml. vin og mad) og ost/pølse Kr. 260,-
6-8 vine med 3 eller 4 retters menu Kr. 475,-

Vinsmagning fra 125 kr.

Prøv en vinsmagningsoplevelse

Du sørger for glas og vand - Vi står for resten!