Slide background
Slide background
Slide background

DeMogi Gran Vino Merlot

DeMogi Gran Vino Merlot

Somontano er et selvstændigt DO (Denominacion de Origin) i Aragonien, som ligger i det nordøstlige Spanien, ca. 250 km. vest for Barcelona. Mange steder beskrives Somontano som et af de smukkeste steder i Spanien, og det er nok ikke helt forkert, for det er et meget kønt og grønt område i Pyrenæernes forbjerge. Der er små vandløb i bjergene og høj nedbør der holder området grønt og frugtbart, og det milde kontinentale klima i Pyrenæernes beskyttende skygge medvirker til, at der laves nogle spændende vine i Somontano.

Vores leverandør i Somontano hedder DeMogi. Vingården har 4.400 ha vinmarker med 15 forskellige druesorter. Markerne liger i gennemsnit 550 meter over havets overflade og den gennemsnitlige produktion er 4000kg druer/ha. Druerne håndplukkes i sensommren og begyndelsen af efteråret.

DeMogi Gran Vino Merlot er lavet på 100% Merlot - og så fra Spanien af alle steder! Det er årgang 2010 - sjældent at se en producent som har holdt vinen tilbage til den er drikkeklar. Den kan dog sagtens ligge 1-2 år mere.

Duften er imødekommende og rar, men også sammensat. Masser af skovbær, blåbær og fad - "brændestabel i regnvejr". God robust smag med en kompleksitet, som man ikke normalt forbinder med Merlot. Udtrykket i vinen er mere fransk end oversøisk.

Nyd strejfet af timian i eftersmagen og server denne vin til det meste - robustheden i vinen gør at den ikke vil forsvinde selv hvis der står peberbøf på menuen. Vi serverede vinen til lammekrone med jordskokpuré i forbindelse med påsken og det var en helt optimal kombination!

Fra en kunde fik vi følgende tilbagemelding:

Hej Lene

Det er jo en fuldstændig fantastisk spanioler, den dér DeMogi!!

Jeg vil gerne bestille en kasse med 12 i, hvis det kan lade sig gøre til samme pris J

Smagsmæssigt ligger den ret meget op af 12 Volts fra Mallorca, hvis du kender den – virkelig med dybde i smagen. Og i øvrigt overraskende at en merlot kan smage så godt.

Bedste hilsener Flemming



Retur til forsiden

Specifications

  • Rødvin
  • 109 kr.
  • 0,75
  • Spanien
  • Somontano
  • 2010
  • Blød og rund
  • Drikkemoden
  • Merlot
  • DeMogi