Slide background
Slide background
Slide background

Johnson Family Cabernet Sauvignon

Johnson Family Cabernet Sauvignon

X Winery ligger i Napa Valley i Californien. X Winery har specialiseret sig i at fremstille vin. De har indgået samarbejdsaftaler med en række vinbønder der dyrker druer. Denne vin er lavet på druer med forskellige karakteristika. Nogle af druerne kommer fra vinbønder i Lake County hvor den vulkanske jord giver mineralske toner til de kraftfulde druer. Andre af druerne kommer fra topmarker i Napa og Sonoma hvor jordbundsforholdene er anderledes.  Ved at blande de forskellige druer opnår Reed præcis den vin han gerne vil fremstille - mørke noter og kompleksitet - ikke bare en solbærbombe som man kunne have frygtet!!!

Johnson Family har en virkelig flot farve.Vinen er fra årgang 2015 som var et meget tørt år i Californien og det har betydet at druerne er små og har meget tykke skaller. Det er med til, at give den fantastiske farve og masser af struktur i vinen. Duften vidner både om de små koncentrerede druer og de år vinen har på bagen, der er toner af lakrids, nødder og skovbund kombineret med masser af bær. Vinen smager simpelthen godt (Helge fra smagepanelet ser glad ud - det er altid et godt tegn!). Prøv den sammen med en lækker grillmenu - så har du en oplevelse i vente!

Fra en kunde fik jeg følgende tilbagemelding:

Hej Lene.
Du leverede mig 6 fl. af nævnte i eftermiddags, og en måtte lade livet her til aften i selskab med et par flotte koteletter medhørende,- naturligvis ,-nye kartofler.
Fornøjelsen ved åbning af flasken, duften og smagen som buldre frem i glasset uden at overdøve de fine nuancer og som kun bliver mere mere afrundet efterhånden som bunden nærmer sig ( jeg har gemt en sjat til i morgen,- som naturligvis,-er forseglet med en vin-luft-prop – jeg tror der venter endnu en oplevelse i morgen,-måske/sikkert en endnu mere afrundet og intens vin ).
Uha,- en spændende,- flot, men tæmmet bulderbasse.

Og fra en anden kunde:

Ja, ja, ja, og ja igen!! X-Winery har genopfundet Cabernet Sauvignon-druen i en velduftende sag, som dufter så godt at man får lyst til at duppe den bag ørerne. Lakrids, mørke frugter og et strejf af modne bær i duften, og smagen lever helt op til duften - og smagen bliver ved og ved. Vinklubbens udsendte har bestilt 6 flasker som hun dybest set ikke mangler, men det er bare et super glas til prisen!

 

Retur til forsiden

Specifications

  • Rødvin
  • 185 kr.
  • 0,75
  • Californien
  • Napa Valley
  • 2015
  • Kraftig
  • Tør
  • Cabernet Sauvignon
  • X Winery