Solmayor Joven Roble

75.00 DKK

Bodegas Soledad, vores leverandør fra La Mancha i Spanien, er et stort kooperativ. Der er mere end  400 vinbønder som leverer deres druer til Soledad og Soledad producerer mere end 20 millioner liter vin om året. Soledad eksporterer vin til mange lande rundt om i verden, og da smag og behag ikke er ens over alt, laver de vin af meget forskellig “karakter”. Vi har besøgt Soledad et par gange, og vi har prøvet at vælge vin fra deres store sortiment, som passer til Danmark – en af de vine er Solmayor Joven Roble!

Solmayor Joven Roble er lavet på 100% Cencibel-druer (det lokale navn for Tempranillo). Den har ligget fire måneder på en blanding af franske og amerikanske egetræsfade.

2016 Solmayor Roble er en ganske dejlig sag! Den har en flot dybrød farve. Den både dufter og smager godt. Der er brombær, kirsebær og en snert af finsk lakrids i både duft og smag. Vinen balancerer rigtigt flot, smagen er rund og fyldig og vinen efterlader en blød og behagelig eftersmag. Solmayor Joven Roble er blød nok til at kunne drikkes alene, men den har også syre nok til at kunne bruges til ost, sammenkogte retter, fx gryderet á l’espagnole eller pulled pork og i forbindelse med vores 10 års jubilæum serverede vi den til mørbradbøffer med asparges!

Kategorier: , Tag:

Du kunne også være interesseret i...