Mørbrad med rødvinssauce

Beskrivelse:

Til nytårsaften vil vi anbefale denne lækre ret – Server sammen med Mesa Reserve Syrah fra Californien – så bliver det ikke bedre!

Ingredienser:

  • 1 kg mørbrad (vi brugte kalvemørbrad, men svinemørbrad kan også bruges
  • 25 g smør
  • salt, peber
  • 3 hakkede chalotteløg
  • 3 dl rødvin
  • 2½ dl piskefløde
  • 2½ dl creme fraiche
  • 1 tsk. oscar hønsebouillon pulver
  • lidt maizena til jævning
  • salt, peber
  • 1 kg aspargeskartofler
  • 25 g smør
  • 1 bdt. persille
  • 2 bdt. grønne asparges

Vejledning

Puds kødet fint af og steg det helt i nøddebrunt smør. Krydr med salt og peber. Stegetid 15-20 minutter efter tykkelse. Kødet må gerne være rosafarvet indvendig. Dæk med folie og lad det hvile.

Sauce:

Finthakkede chalotteløg svitses i smørret fra kødet, tilsæt evt. lidt mere. Tilsæt halvdelen af vinen og al fløden og creme fraichen, Lad det snurre til det er tykt og cremet. Si saucen, spæd med mere vin, og smag til med salt og peber. Jævn den ganske let om nødvendigt.


Kartofler:                                                    

Kog og pil kartoflerne (kan gøres i god tid) og varm dem i lidt smeltet smør. Tilsæt hakket persille.


Grønne asparges:

Skyl de grønne asparges og bræk den træede ende af Kog dem i letsaltet vand, men ikke længere end de stadig er lidt sprøde.


Anretning:

Skær kødet i pæne skiver, lidt på skrå, og anret dem på et fad sammen med asparges og kartofler. Hæld en anelse sauce over og giv resten til. Server sammen med Mesa Reserve Syrah fra Californien – så bliver det ikke bedre!

Varekategorier: , Tag: