Slide background
Slide background
Slide background

Mad til rødvin

Oplev samspillet mellem vores vine og mad!

Mørbradbøffer med asparges

  • Ready in: Halv time
Mørbradbøffer med asparges

Beskrivelse:

Den 1. juni har Liber Vin 10 års jubilæum! I anledning af vores jubilæum har vi endnu en gang lavet asparges, denne gang grønne sammen med mørbradbøffer. Det er en superlækker ret, og maden passer fint til Solmayor Joven Roble fra Bodegas Soledad i Spanien som var den allerførste leverandør vi selv importerede vin fra!

Ingredienser:

  • 500 g. grønne asparges
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. sukker
  • 4 mørbradbøffer
  • 2 spsk. kokosfedt (det øverste i en dåse kokosmælk)
  • 4 skiver franskbrød / toastbrød
  • 3 spsk. smør
  • 1 spsk. mel
  • 2 dl. oksebouillon
  • 50 g Emmentaler ost
  • Paprika, salt og cayennepeber
  • 1 æggeblomme
  • 3 spsk. fløde

Vejledning

Skyl de grønne asparges og bræk/skær den træede ende af.
Læg dem i en sigte og hæld kogende vand tilsat salt og sukker over dem. Tør dem i et rent viskestykke.
Varm kokosfedtet på en pande og steg mørbradbøfferne i det - ca 3 minutter på hver side ved middel varme.
Skær brødskiverne i stykker på størrelse med bøfferne, og steg dem på en pande i 2 spsk. smør.
Varm ovnen op til 220 grader.
Smelt det sidste smør i en gryde og tilsæt melet. Tilsæt efterfølgende bouillon og lad det koge ved svag varme i ca. 10 minutter.
Riv osten og kom den i saucen, som smages til med salt, paprika og cayennepeber.
Pisk æggeblommen sammen med fløden. Tag saucen af kogepladen og pisk blandingen af æg og fløde i den.
Læg brødskiverne i et ovnfast fad, kom mørbradbøfferne ovenpå brødet og fordel de grønne asparges ovenpå. Hæld saucen over. Fadet sættes i ovnen og efter ca. 10 minutter er retten klar. Superlækkert og fint sammen med Solmayor Joven Roble!

Retur til forsiden

Share this recipe

Leave a comment

You are commenting as guest.