Slide background
Slide background
Slide background

Mad til rødvin

Oplev samspillet mellem vores vine og mad!

Grillmenu

Grillmenu

Beskrivelse:

 Til den årlige fiskedag hvor hele familien samles for at fiske, bage snobrød og hygge sig, lavede vi i år en lækker grillmenu som vi varmt kan anbefale sammen med vores nyeste vin, Johnson Cabernet Sauvignon fra Napa Valley i Californien - årets grillvin fristes jeg til at sige!. Jeg har anført de mængder vi brugte til 12 personer, det kan du rette til efter hvor mange I er og så er det ikke nødvendigt at lave hele menuen på een gang, du kan roligt "kllippe" lidt i den og nøjes med at lave et par af tingene!

Ingredienser:

  • ca 2½ kg oksetyndsteg
  • Olivenolie, salt og peber
  • COLESLAW:
  • 1 sommerhvidkål (ca. 750 g)
  • 6 gulerødder
  • 4 røde æbler
  • 3 små bg. creme fraiche, 18%
  • 12 spsk. mayonnaise
  • Salt, hvid peber
  • Fintklippet purløg
  • KARTOFLER:
  • ca. 3 kg. kartofler
  • Olivenolie, salt og peber
  • SALAT MED BABYSPINAT OG FRISKE ÆRTER:
  • 3 ps. babyspinat a 75 g
  • 1 kg. friske ærter
  • ca. 300 g græsk feta
  • 2 dl. Olivenolie
  • 6. spsk. hvidvinseddike
  • 2 tsk. sennep
  • 2 tsk. sukker
  • Salt, friskkværnet peber
  • TOMATSALAT MED BØFFELMOZZARELLA:
  • 10-12 tomater (vi brugte PRINCIP fra føtex - de er bare gode!)
  • 300 g bøffelmozzarella (Mozzarella di Bufala - også fra føtex)
  • Frisk basilikum
  • 1½ dl. olivenolie
  • Salt, friskkværnet peber
  • 2-3 spsk. rød balsamicoeddike
  • HJEMMELAVET MAYONNAISE:
  • 4 æggeblommer
  • 1½ tsk sennep
  • 2 tsk hvidvinseddike
  • Salt og friskkværnet peber
  • 4 dl. olie
  • SNOBRØD:
  • 25 g smør
  • 4 dl. mælk
  • 1 dl tykmælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 200 g sigtemel
  • 550 g hvedemel

Vejledning

Puds kødet fint af og pensl det med olivenolie der er rørt  sammen med salt og peber. Grill kødet ved indirekte varme i 1-1½ time, vend kødet efter halvdelen af stegetiden. Lad kødet hvilke tildækket af stanniol i 10-15 minutter inden det skæres i tynde skiver.

Coleslaw:
Snit kålen meget fint, riv gulerødder og æbler på den grove side af råkostjernet. Rør en dressing af creme fraiche og mayonnaise og bland grøntsager og æble i. Smag til med salt og peber og drys med purløg. TIP: Man kan med fordel lave coleslaw-salaten dagen før den skal spises, det gør den ekstra blød og lækker!

Kartofler:
Skrub kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i  foliebakker og dryp olivenolie over. Krydr med salt og peber. Grilles ved direkte varme i en halv times tid til kartoflerne er møre. TIP: Kartoflerne bliver dejligt sprøde hvis man ikke kommer for mange kartoffelstykker i hvert fad!                                          

Salat med babyspinat, ærter og feta:

Skyl babyspinaten og lad den tørre på et rent viskestykke. Bælg de friske ærter. Bland spinaten med de friske ærter og smuldr fetaosten over salaten. Pisk olivenolie sammen med hvidvinseddike, sukker og sennep og smag til med salt og peber. Umiddelbart før servering vendes dressingen sammen med salaten.


Tomatsalat med bøffelmozzarella:

Skyl tomaterne og skær dem i tynde skiver. Lad bøffelmozzarellaen dryppe godt af, tør den evt, med et stykke køkkenrulle. Skær mozzarellaen i tynde skiver og kom dem taglagt sammen med tomaterne i et fad. Skyl basilikummen og del den i mindre stykker der fordeles over  tomatsalaten. Dryp olivenolie over og drys med salt og peber. Umiddelbart før servering dryppes balsamicoeddiken over salaten.

Hjemmelavet mayonnaise:
Æggeblommer, sennep, eddike, salt og peber piskes sammen. Olien tilsættes lidt ad gangen (først dråbevis for at undgå at mayonnaisen skiller) og der piskes til olien er optaget. Smages til med salt og peber. Smager utroligt dejligt ovenpå kødet!

Snobrød:
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en  skål og tilsæt tykmælk. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingrediensen. Slå dejen godt sammen og tag den ud på et meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem og del  den i 16 stykker. Form dem til boller og lad dem hæve tildækket på en bageplade med bagepapir i en times tid. Rul bollerne ud i strimler og sno dem om en snobrødspind. Bag snobrøddene over et glødebål. TIP: Hvis du ikke lige har et bål kan du bage bollerne i ovnen, ca. 12 minutter ved 225 grader.

Servér grillmenuen (eller dele af den!) til Johnson Family Cabernet Sauvignon fra Napa Valley i Californien - det bliver et hit!!

Retur til forsiden

 

Share this recipe

Leave a comment

You are commenting as guest.