Slide background
Slide background
Slide background

Mad til rødvin

Oplev samspillet mellem vores vine og mad!

Krondyrmørbrad med vaniljesalt

Krondyrmørbrad med vaniljesalt

Beskrivelse:

Lækker vin fortjener lækker mad - og omvendt! Med kombinationen af vores  vidunderlige Amarone  fra Boscaini Carlo  og krondyrmørbrad med vaniljesalt får du begge dele! Vaniljen smager ikke meget igennem men understøtter kødets fine smag. Til kødet serverede vi nogle meget spændende kartofler - først bagt i ovnen og siden stegt på panden. De er bløde indeni og sprøde udenpå - en super kombination. Det er en af de bedste retter vi nogensinde har lavet og Amaronen kom virkelig til sin ret!

Ingredienser:

  • 2 krondyrmørbrader (á ca 350 g)
  • 1 vanillestang (gerne tahiti-stang)
  • 2 store teskefulde salt
  • smør og olie
  • 1½ dl Amarone
  • 1 tsk. maizena
  • 2-3 spsk. piskefløde
  • 7-8 bagekartofler (afh. af størrelse)
  • Olie
  • Salt og peber
  • 2 bk. Mixede svampe á 200 g
  • Smør

Vejledning

Vanillekornene fra vanillestangen køres fra hinanden i saltet. De to mørbrader pudses af og vanillesaltet drysses over. Kødet brunes på panden i en blanding af smør (for smagen) og olie (for temperaturen) i 1-2 minutter ved kraftig varme, Temperaturen sænkes og kødet steges færdigt i 10-15 minutter. Det hviler tildækket 5-10 minutter, før det skæres i tynde skiver.

Panden koges af med Amarone og jævnes evt. en smule med maizena udrørt i 1 spsk. kold vand. Saucen rundes af med fløden.

Kartoflerne pakkes ind i stanniol og bages i ovnen knap 1 time ved 200 grader (de skal stadig have en smule bid). Stanniolen og skallen fjernes og kartoflerne skæres i terninger på 3-4 cm. som ristes på panden i rigeligt olie. Krydres med salt og peber.

Svampene gøres rene og deles evt. i mindre stykker, før de ristes på panden i smør.

 

Retur til forsiden

Share this recipe

Leave a comment

You are commenting as guest.