Slide background
Slide background
Slide background

Mad til hvidvin

Oplev samspillet mellem vores vine og mad!

Hvide asparges med kyllingefilet

Hvide asparges med kyllingefilet

Beskrivelse:

Det her er hvide asparges når de er bedst: Sammen med kyllingefilet stegt i ovnen i en stegepose (gør kødet meget saftigt og så undgår man at svine ovnen til!), og en fantastisk fransk smørsauce med estragoneddike, fløde og selvfølgelig smør, bliver det ikke bedre! Vi serverede vores Pinot Grigio fra Il Canovino i Valpolicella, Italien, til maden og det fungerede fint!

Ingredienser:

  • 1 kg. hvide asparges
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 300 g. kyllingefilet
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. paprika
  • 3 spsk. estragoneddike
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 spsk. hønsebouillon
  • 100 g. smør
  • 1 dl. piskefløde
  • Salt og friskkværnet hvid peber

Vejledning

Asparges:
Skræl de hvide asparges omhyggeligt og bræk den træede ende af.
Kog de hvide asparges i letsaltet vand i 10-15 minutter, afhængigt af tykkelsen. Der skal stadig være bid i dem.

Kyllingefilet:
Varm ovnen op til 200 grader.
Rør olie, salt og paprika sammen. Tør kyllingefileterne med køkkenrulle og gnid dem med olien før de kommes i en stegepose, der lukkes efter anvisningen på pakken. Steg kyllingefileterne midt i ovnen i ½ time.

Sauce:
Kog eddiken i en lille gryde i ca. 5 minutter og lad den køle ned igen.
Rør æggeblommerne sammen med eddiken og bouillonen i en metalskål.
Skær smørret i små tern.
Rør æggeblommerne cremede over en gryde med varmt vand (må ikke koge), så snart ægeblommerne er cremede tages de væk fra varmen og smørternene røres i.
Pisk fløden let og bland den i æggeblommecremen som smages til med salt og peber.

Anretning:
Tør de hvide asparges og anret dem på tallerkener.
Skær kødet i skiver og server det til de hvide asparges sammen med den franske smørsauce.
Passer fint sammen med et glas Pinot Grigio fra Il Canovino!

Retur til forsiden

Share this recipe

Leave a comment

You are commenting as guest.