Slide background
Slide background
Slide background

Åbent hus søndag den 11/11


Vi inviterer til åbent hus hvor du vil få lejlighed til at smage en række vine, der vil gøre sig i julens forskellige sammenhænge. Vi har netop fået vin hjem fra vores nyeste leverandør, Peltier i Californien. Det har været en sej proces, men nu er de langt om længe kommet og vi er bare megastolte af vores nye vine - jeg husker stadig at en i smagepanelet udbrød "Så blev det jul i juni" da vi i sommer smagte Peltiers Black Diamond Zinfandel og den vil være det perfekte valg til andestegen juleaften!

Du vil ogs kunne smage Peltiers to andre vine, Elkgrove Chardonnay (perfekt til forretten nytårsaften) og Elkgrove Zinfandel der vil gøre det rigtig godt til flæskesteg.

Der vil naturligvis også være andre vine på programmet, Kruberg er selskreven til kransekagen nytårsaften og til en elegant nytårsmiddag vil vi foreslå Johnson Family Cabernet Sauvignon fra X Winery i Californien - den er så absolut et bekendtskab værd, ret så fantastisk syntes smagepanelet, men kom og døm selv!

Det foregår søndag den 11. november kl. 11-15 på Viborgvej 379A, 8920 Randers NV. Vi håber at rigtig mange får lyst til at komme forbi og til et åbent hus koster det naturligvis ikke noget at deltage!