2006 Patz & Hall, Chenoweth Ranch Pinot Noir

Napa Valley, Californien


 

Druerne i denne vin kommer fra Chenoweth Ranch, som er et af de syv steder, PAtz & Hall får Pinot Noir-druer fra. Chenoweth Ranch ligger i Russian River Valley i Sonoma County.

Vinen har ligget 11 måneder på små franske egetræs-fade.

Vinen dufter helt vildt godt - kanon! Der er både hindbær, jordbær, peber og  læder (Donald Patz mener det er nye baseball-handsker!) i duften - hold da op: Man sidder bare og smiler! Der er både  skovbær, stald og krydderier og så har den også lidt mørkere toner a la kaffebønner i næsen. Smagen er koncentreret med mørke bær og masser af finesse. Det er en saftig, magtfuld og bredskuldret vin men samtidig et meget harmonisk glas. Eftersmagen hænger vildt længe. Det er en imponerende eftersmag: Først er der en utrolig syre, en behagelig syre, men smagen fortsætter meget meget længe og vinen er nærmest lidt portvinsagtig i sin finish, hindbærlikør er måske et bedre ord.... Vinen smager (som skrevet!) vildt godt. Den vil have godt af et par år i kælderen, hvilket vil afrunde den endnu mere, men allerede nu er den en fantastisk oplevelse, fx sammen med Engelsk bøf med asparges.

Det er ikke en billig vin, men man bliver ikke skuffet - pris og oplevelse svarer helt overens!

 

 

 

Liber Vin - Viborgvej 379A - 8920 Randers NV - Tlf. 2066 6906