Månedens vin og opskrift
Næsten al vin er lavet med henblik på at blive drukket sammen med mad. For at give dig den optimale oplevelse af vore vine, laver vi derfor månedens opskrift og udvælger dertil månedens vin. Vi prøver at afstemme tingene efter hinanden. Og opskrifterne prøver vi at få til at passe med årstiden og de råvarer der er fremme lige nu.
2008 Boscaini Carlo Valpolicella Classico DOC Ripasso Zane
Når du sidder med vinen I glasset er du ikke i tvivl: Vi har med en producent at gøre, der laver kvalitet: Denne Ripasso er en rigtig dejlig vin, der er i perfekt balance. Det er et meget stilrent glas vin og der er ingen ubehageligheder overhovedet! Kraften og syren i vinen balancerer perfekt, det er en vin der er så behagelig at drikke, at den passer til en tallerken med meget forskelligt, se vores forslag til anti-pasti!.
