Efterårsgryde (4 pers.)

I September-nummeret af ”Smag & Behag” testede de Californisk Cabernet. Vi havde sendt prøver på de to Cabernet’er vi har fra X Winery. X Cabernet scorede 3½ glas og Amicus 4 glas, blandt andet med ordene:: ”Here comes California – med solskin uden sødme. Den skaber glæde ved bordet”. Vi serverede vinen til denne dejlige efterårsgryde og måtte give ”Smag & Behag” ret – den skaber glæde omkring bordet og den var en oplevelse sammen med den smagfulde ret.

 

 

1 kg oksetykkam
1 fl. Amicus (du kan også bruge en anden vin med resultatet bliver bedst, hvis du marinerer i samme vin som serveres med maden)
2 dl kalvefond 
1 hakket løg
150 g flæsk skåret i tern
1 spsk. tørret timian eller 1 kvist frisk
3 laurbærblade
3 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
salt, peber
25 g smør
1-2 spsk. mel
1 bk. små champignoner

Skær kødet i store tern og mariner det 6-8 timer i vin, fond, løg, hvidløg, timian, laurbærblade, flæsk, olie og lidt salt + peber.

 Tag kødet op og dup det tørt med køkkenrulle. Brun kødet i smør i en gryde. Tag kødet op og tilsæt melet, der brunes. Tilsæt marinaden lidt efter lidt, kom kødet tilbage i gryden og lad det simre under låg til det er mørt - ca. 2½-3 timer. Tilsæt champignons og lad retten simre 10 minutter.  Server retten med små kogte kartofler og gulerødder. 

Liber Vin - Viborgvej 379A - 8920 Randers NV - Tlf. 2066 6906